1.INTRODUKTION
1.1Denne fortrolighedserklæring forklarer, hvordan WS Audiology A/S, der har hjemsted i Danmark (herefter “WSA”, “vi”, “os”, “vores”), indsamler og behandler dine personoplysninger, når du bruger denne app (herefter “appen”).
1.2WSA betragtes som dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, når du bruger appen.
1.3WSA har tilknyttede selskaber i forskellige lande, og hvis du giver dit samtykke til vores behandling af dine personoplysninger til forsknings- og udviklingsformål, skal du være opmærksom på, at vi behandler dine personoplysninger sammen med nogle af vores koncernselskaber, der er anført i afsnit 2 nedenfor. Du kan læse mere om, hvordan vi i fællesskab behandler dine personoplysninger, i afsnit 2.2.
1.4Du kan finde kontaktoplysninger for alle dataansvarlige i afsnit 2.1 og oplysninger om, hvordan vi deler ansvaret mellem os, i afsnit 2.2.
1.5Dine personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med denne fortrolighedserklæring og gældende lovgivning. WSA har hjemsted i EU, og derfor gælder den generelle databeskyttelsesforordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (herefter “GDPR”) for vores behandling ud over enhver gældende lokal databeskyttelseslovgivning.
2.HVEM ER VI?
2.1WSA er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, når du bruger appen. Læs mere i afsnit 4.
Kontaktoplysningerne for WSA er:
WS Audiology A/S
Reg.nr. 15771100
Nymøllevej 6
3540 Lynge, Danmark
Telefon: +45 44 35 56 00
E-mail: privacy@wsa.com
Hvis du giver samtykke til, at vi behandler dine personoplysninger til forsknings- og udviklingsformål, se afsnit 5, er WSA i fællesskab ansvarlig for sådan behandling sammen med vores tre koncernselskaber, Sivantos GmbH, Sivantos Pte. Ltd. og Sivantos India Pvt. Ltd. Se kontaktoplysningerne for de andre WSA-selskaber nedenfor:
Sivantos GmbH
Reg.nr. DE30144051
Henri-Dunant-Straße 100
91058 Erlangen, Tyskland
Telefon: +49 91313080
E-mail: privacy@wsa.com
Sivantos Pte. Ltd.
Reg.nr. 198600657G
18 Tai Seng Street, #08-08
Singapore 539775
Telefon: +65 6370 9666
E-mail: privacy@wsa.com
Sivantos India Pvt. Ltd.
24th Floor, One West – A Terminus Project
Narsing Nanakramguda Service Rd.
Financial District, Nanakramguda, Telengana 500008,
Indien
E-mail: privacy@wsa.com
2.2WSA, Sivantos GmbH, Sivantos Pte. Ltd. og Sivantos India Pvt. Ltd. har indgået en aftale, der regulerer vores respektive ansvar i henhold til artikel 26 i GDPR.
2.3Kort fortalt har WSA det primære ansvar for at sikre, at behandlingen sker på et lovligt grundlag, at indhente dit samtykke, hvis det kræves, og at informere dig om vores behandling og dine rettigheder. WSA er endvidere ansvarlig for at behandle enhver anmodning, du måtte fremsætte, og at sikre og slette eller anonymisere personoplysninger, når det kræves.
2.4Uanset ovenstående kan du gøre dine rettigheder gældende som beskrevet i denne fortrolighedserklæring over for ethvert af de ovennævnte selskaber.
3.VORES DATABESKYTTELSESRÅDGIVER
3.1Ud over at kontakte os som beskrevet i afsnit 2 ovenfor kan du altid kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, der er ansvarlig for at besvare spørgsmål om beskyttelse af personoplysninger og om dine rettigheder i henhold til gældende lovgivning. Vores databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på følgende e-mailadresse: dpo@wsa.com.
4.SÅDAN BEHANDLER VI DINE PERSONOPLYSNINGER
4.1BAGGRUND
4.1.1Når du bruger appen, behandles hovedparten af de behandlede personoplysninger på din enhed og ikke af os. Det er beskrevet nedenfor, hvordan WSA behandler dine personoplysninger, når du bruger appen.
4.2PERSONOPLYSNINGER, DER BEHANDLES, NÅR DU BRUGER TELECARE-FUNKTIONEN
4.2.1Afhængigt af typen af høreapparater og det land, du befinder dig i, kan du med høreapparatet få fjernhjælp fra din hørespecialist via Telecare-funktionen i appen.
4.2.2Vær opmærksom på, at Telecare kun er en formidlingstjeneste. Al kommunikation, der foretages gennem Telecare, foregår udelukkende mellem dig og din hørespecialist, og WSA’s eneste rolle i denne kommunikation er at give dig og din hørespecialist en funktion, I kan bruge til at kommunikere. Ved brug af Telecare betragtes din hørespecialist derfor som dataansvarlig. Hvis du har spørgsmål til, hvordan din hørespecialist behandler dine personoplysninger, når du bruger Telecare-funktionen, skal du kontakte din hørespecialist.
4.3PERSONOPLYSNINGER, DER BEHANDLES, NÅR DU BRUGER ASSISTANT-FUNKTIONEN
4.3.1Assistant-funktionen kan optimere din høreoplevelse yderligere ved at foreslå små lydjusteringer til konfigurationen i dine høreapparater samt muligheden for at bruge en chatfunktion.
4.3.2Vi behandler følgende kategorier af oplysninger, når du bruger Assistant-funktionen:
•oplysninger om det land, du befinder dig i, og dit høretab, der betragtes som oplysninger om dit helbred
•oplysninger om dine høreapparater og deres konfigurationer, f.eks. model.
•oplysninger om din brug af Assistant-funktionen, herunder indholdet af chatbeskeder i Assistant-funktionen.
•oplysninger om din app og mobilenhed, herunder tekniske data
•oplysninger om din tilfredshed med Assistant-funktionen i appen.
4.3.3Dine personoplysninger vil ikke blive knyttet til dit navn, men til et unikt ID.
4.3.4Retsgrundlaget for vores behandling og deling er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 2, litra a), i GDPR).
4.3.5Det er frivilligt, om du vil give dit samtykke, men vær opmærksom på, at vi ikke kan stille Assistant-funktionen til rådighed for dig uden dit samtykke til behandling af dine personoplysninger.
4.3.6Vi indsamler ovenstående personoplysninger fra din mobilenhed, appen og dine høreapparater.
4.4PERSONOPLYSNINGER, VI DELER MED DIN HØRESPECIALIST
4.4.1Hvis du giver et særskilt samtykke, deler vi følgende oplysninger med din hørespecialist:
•Oplysninger om dine høreapparater og eventuelle ændringer i den konfiguration, du har brugt i dine høreapparater ved at bruge Assistant-funktionen.
4.4.2Dine personoplysninger vil ikke blive knyttet til dit navn, men til et unikt ID.
4.4.3Vi gør dette for at holde din hørespecialist opdateret om de lydjusteringer, du har foretaget i konfigurationen af dine høreapparater. Retsgrundlaget for vores behandling og deling er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 2, litra a), i GDPR).
4.4.4Du bør kontakte din hørespecialist, hvis du har spørgsmål til, hvordan de oplysninger, vi deler, bruges af din hørespecialist.
4.5PERSONOPLYSNINGER TIL FORSKNINGS– OG UDVIKLINGSFORMÅL
4.5.1Med dit samtykke indsamler og bruger vi oplysninger om dit høretab og dine høreapparater til forsknings- og udviklingsformål, så vi kan lave endnu bedre høreapparater i fremtiden. Som en del af dette bruger vi dine personoplysninger til at udvikle og træne algoritmer.
4.5.2Vi indsamler følgende kategorier af personoplysninger:
•oplysninger om det land, du befinder dig i, og dit høretab, der betragtes som oplysninger om dit helbred
•oplysninger om dine høreapparater og deres konfigurationer, f.eks. model.
•oplysninger om din brug af appen, herunder indholdet af chatbeskeder i Assistant-funktionen.
•Hvad angår chatbeskeder til din hørespecialist via Telecare, indsamler vi ikke indholdet af beskederne, kun supplerende data såsom beskedens længde osv.
•oplysninger om din generelle brug af dine høreapparater som brugstid og lydmiljøer
•oplysninger om din app og mobilenhed, herunder tekniske data
•oplysninger om din tilfredshed med appen og de funktioner, du har adgang til i appen.
4.5.3Dine personoplysninger vil ikke blive knyttet til dit navn, men til et unikt ID.
4.5.4Retsgrundlaget for vores behandling er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 2, litra a), i GDPR).
4.5.5Vi indsamler ovenstående oplysninger fra dig, din mobilenhed, appen og dine høreapparater.
4.6PERSONOPLYSNINGER, VI ER FORPLIGTET TIL AT INDSAMLE
4.6.1Som producent af medicinsk udstyr er vi forpligtet til at opfylde visse lovkrav for at dokumentere vores løsninger. Til dette formål indsamler vi visse personoplysninger om dig.
4.6.2Vi indsamler følgende kategorier af personoplysninger:
•oplysninger om det land, du befinder dig i, og dit høretab (audiogram og høreprofil), der betragtes som oplysninger om dit helbred
•oplysninger om dine høreapparater og deres konfigurationer, f.eks. model.
•oplysninger om din app, brugen af appen og tekniske data om appen Dette omfatter ikke dine chatbeskeder.
4.6.3Dine personoplysninger vil ikke blive knyttet til dit navn, men til et unikt ID.
4.6.4Retsgrundlaget for vores behandling er overholdelse af en retlig forpligtelse (artikel 6, stk. 1, litra c), og artikel 9, stk. 2, litra i), i GDPR).
4.6.5Vi indsamler ovenstående oplysninger fra din mobilenhed, appen og dine høreapparater.
5.SÅDAN KAN VI DELE DINE PERSONOPLYSNINGER
5.1Med WS Audiology. WSA er et selskab i den globale koncern WS Audiology. Vi kan dele dine oplysninger med vores datterselskaber eller tilknyttede selskaber, der i så fald behandler dine oplysninger som databehandlere med det formål at give dig adgang til vores tjenester, yde kundesupport, forbedre og optimere appen osv.
5.2Med tjenesteudbydere. I forbindelse med leveringen af vores tjenester kan vi hyre tredjepartstjenesteudbydere til at hjælpe os med forskellige opgaver såsom infrastruktur, analyser, kundesupport osv. Til det formål får disse tjenesteudbydere muligvis adgang til dine personoplysninger som databehandlere på vores vegne. Vi træffer foranstaltninger for at sikre, at overførslen af personoplysninger overholder gældende databeskyttelseslovgivning, og vi stiller krav til vores tjenesteudbydere om at efterleve strenge fortroligheds- og sikkerhedsstandarder.
5.3For at overholde lovgivning og imødekomme brugernes interesser. Vi kan videregive og bruge dine personoplysninger, når vi med rimelighed mener, at det er nødvendigt for at: a) overholde gældende love og regler og imødekomme krav i forbindelse med retssager og anmodninger fra myndighederne, b) håndhæve vores servicevilkår og andre aftaler, politikker, standarder eller andre juridiske rettigheder, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser, c) opdage, forhindre eller håndtere ulovlige eller formodede ulovlige aktiviteter, herunder sikkerhedsproblemer eller tekniske problemer, d) beskytte mod skade på vores, vores brugeres eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed som krævet eller tilladt ved lov, e) beskytte mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder tilhørende tredjepart, som vi gennem licens eller bemyndigelse handler på vegne af. Denne videregivelse kan indebære deling af oplysninger med retshåndhævende myndigheder, offentlige myndigheder, tredjepartsindehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder eller andre organisationer.
5.4Fusion eller opkøb. I tilfælde af fusion, opkøb, rekonstruktion, konkurs eller lignende kan dine personoplysninger blive overført til den efterfølgende enhed. Vi vil så vidt muligt give forudgående varsel, dele relevante oplysninger om situationen og den efterfølgende enhed og anmode denne om at behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med denne fortrolighedserklæring.
6.OVERFØRSEL AF DINE PERSONOPLYSNINGER TIL TREDJELANDE
6.1Da WSA har hjemsted i EU, vil dine personoplysninger blive behandlet i EU. Hvis du giver dit samtykke til, at vi indsamler oplysninger til forsknings- og udviklingsformål, vil dine personoplysninger blive overført til Singapore og Indien, fordi de øvrige dataansvarlige har hjemsted i Singapore og Indien.
6.2Hvis du bor i EØS, skal du være opmærksom på, at dine personoplysninger også kan blive overført til de af vores databehandlere, der har hjemsted uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (“EØS”), herunder USA. Fra Den Europæiske Unions (“EU’s”) perspektiv garanterer visse lande uden for EØS ikke et “tilstrækkeligt beskyttelsesniveau” for behandling af personoplysninger i overensstemmelse med EU’s standarder. Før vi videregiver oplysningerne, sørger vi imidlertid altid for, at modtageren af dine personoplysninger opererer med et beskyttelsesniveau svarende til det, der kræves i henhold til lovgivningen i dit land (og som under alle omstændigheder opfylder vores forpligtelser i henhold til denne fortrolighedserklæring). I overensstemmelse med GDPR sikrer vi, at en sådan modtager enten har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, og at kravene i artikel 44 i GDPR er opfyldt, f.eks. på grundlag af en tilstrækkelighedsafgørelse truffet af Europa-Kommissionen for det pågældende land i overensstemmelse med artikel 45 i GDPR, eller at de såkaldte EU-standardkontraktbestemmelser, der er udarbejdet af Europa-Kommissionen, er aftalt med modtageren i overensstemmelse med artikel 46 i GDPR.
6.3Hvis du bor uden for EØS, har vi indført fornødne garantier (såsom kontraktlige forpligtelser eller anerkendte certificeringer) i overensstemmelse med gældende lovkrav for at sikre, at dine oplysninger beskyttes.
6.4Vi er forpligtet til at beskytte og overholde lovgivningen om dine personoplysninger, uanset hvor dine oplysninger behandles eller opbevares, og vi træffer alle nødvendige og passende foranstaltninger for at beskytte dine oplysninger i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser.
6.5Hvis du har brug for yderligere oplysninger om ovennævnte overførsler, kan du kontakte os eller vores databeskyttelsesrådgiver (DPO) som beskrevet ovenfor i afsnit 2 og 3.
7.HVOR LÆNGE OPBEVARER VI DINE PERSONOPLYSNINGER
7.1Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for at opfylde de formål, der er beskrevet i denne fortrolighedserklæring, medmindre en længere opbevaringsperiode er påkrævet eller tilladt ved lov.
7.2Når du bruger Assistant-funktionen (se afsnit 4.3): Vi behandler kun dine personoplysninger, når du bruger Assistant-funktionen.
7.3Når du accepterer, at vi kan dele dine personoplysninger med din hørespecialist (se afsnit 4.4): Din hørespecialist har adgang til og kan downloade dine personoplysninger i 80 dage efter indsamling, hvorefter de automatisk slettes.
7.4Når du accepterer, at vi kan bruge dine personoplysninger til forsknings- og udviklingsformål (se afsnit 4.5): Dine personoplysninger opbevares i 5 år. Herefter slettes eller anonymiseres personoplysningerne.
7.5Personoplysninger, vi er juridisk forpligtet til at indsamle (se afsnit 4.6): Vi opbevarer dine personoplysninger i 5 år efter indsamlingen. Herefter slettes eller anonymiseres personoplysningerne.
7.6Når du bruger Telecare-funktionen (se afsnit 4.2): Hvad angår de personoplysninger, der behandles, når du bruger Telecare-funktionen, henviser vi til din hørespecialist, da denne kontrollerer og opbevarer disse oplysninger.
8.DINE RETTIGHEDER
Du kan have visse rettigheder i forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger. Nedenfor er en oversigt over dine rettigheder, hvordan du kan udøve dem, og eventuelle begrænsninger for dem.
Retten til at trække dit samtykke tilbage. Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke til WSA tilbage. Du kan trække dit samtykke tilbage i appen under Privatlivsindstillinger. Bemærk, at tilbagetrækning af samtykke ikke påvirker lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke afgivet inden tilbagetrækningen (artikel 7, stk. 3, i GDPR).
Retten til at få indsigt i dine personoplysninger. Dette giver dig mulighed for at få udleveret en kopi af personoplysninger, som WSA har registreret om dig, og sikre, at WSA behandler dem på lovlig vis. Du kan sende en skriftlig anmodning til WSA (se kontaktoplysninger i afsnit 2). Du kan blive bedt om at bevise, at du er den, du siger, du er (artikel 15 i GDPR).
Retten til berigtigelse. Du kan anmode om berigtigelse af personoplysninger, som WSA har om dig. Dette giver dig mulighed for at få rettet forkerte eller ufuldstændige oplysninger, som WSA har om dig (artikel 16 i GDPR).
Retten til sletning. Du kan have ret til at få alle eller nogle af dine personoplysninger slettet af WSA. I det omfang fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, f.eks. for at WSA kan overholde sine juridiske forpligtelser, eller for at retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares, er WSA ikke forpligtet til at slette dine personoplysninger (artikel 17 i GDPR).
Retten til begrænsning af behandling. Du har muligvis ret til at begrænse behandlingen af dine personoplysninger til kun opbevaring, f.eks. hvis du ønsker, at WSA skal påvise deres nøjagtighed eller WSA’s formål med behandlingen af dem (artikel 18 i GDPR).
Retten til dataportabilitet. Du kan have ret til at modtage de personoplysninger, du har givet os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (“dataportabilitet”) og ret til at transmittere disse data til en anden dataansvarlig, hvis kravet i artikel 20, stk. 1, i GDPR er opfyldt.
Retten til at indgive en klage. Hvis du mener, at behandlingen af dine personoplysninger udgør en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, har du også ret til i henhold til artikel 77 i GDPR at indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed efter eget valg. Dette omfatter også den databeskyttelsestilsynsmyndighed, vi er underlagt:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Danmark
Tlf. 33 19 32 00
Databeskyttelsestilsynsmyndighed for Sivantos GmbH:
Bayerisches Landesamt für Datenschutzaufsicht
Promenade 18
91522 Ansbach
Tyskland
Telefon: +49 (0) 981 180093-0
Fax: +49 (0) 981 180093-800
E-mail: poststelle@lda.bayern.de
Databeskyttelsestilsynsmyndighed for Sivantos Pte. Ltd.: Ltd.:
Personal Data Protection Commission
10 Pasir Panjang Road
#03-01 Mapletree Business City
Singapore 117438
Telefon: +65 6377 3131
Fax: +65 65773888
Websted: https://www.pdpc.gov.sg/
8.1For at beskytte dit privatliv og sikre sikker håndtering af dine personoplysninger kan du blive bedt om at verificere din identitet eller dit kontoejerskab, før vi kan acceptere eller svare på din anmodning. Vi bestræber os på at imødekomme alle anmodninger, men vi kan afvise eller opkræve et gebyr for dem, der er urimelige eller unødvendige, i det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning. Dette omfatter situationer, der er klart gentagne eller overdrevne, kan indebære betydelige praktiske udfordringer, kræver en uforholdsmæssigt stor teknisk indsats eller indebærer operationelle risici, såsom risiko for svig.
8.2Vær opmærksom på, at hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage eller gøre indsigelse mod indsamling, behandling eller opbevaring af specifikke væsentlige oplysninger eller aktiviteter, kan det påvirke vores evne til at levere vores tjenester til dig helt eller delvist på grund af operationelle eller tekniske begrænsninger.
9.SÆRLIGT FOR PERSONER BOSIDDENDE I CANADA
Hvis dine personoplysninger blev indsamlet i Canada, skal du være opmærksom på følgende yderligere aspekter af vores behandling af dine personoplysninger:
Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende dine rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger, herunder retten til indsigt, berigtigelse og sletning, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, se afsnit 3 i fortrolighedserklæringen. Vi bestræber os på at besvare alle sådanne anmodninger så hurtigt som muligt. Hvis du befinder dig i provinsen Quebec, skal vi svare på din anmodning om indsigt eller berigtigelse hurtigst muligt og senest 30 dage efter modtagelsen. Hvis du ikke er tilfreds med vores svar, eller du ønsker at indgive en formel klage, kan du altid kontakte Office of Privacy Commissioner of Canada på 1-800-282-1376 (gratis) eller via almindelig post: Office of the Privacy Commissioner of Canada, 30 Victoria Street, Gatineau, QC K1A 1H3. Du kan også kontakte Office of the Privacy Commissioner i provinserne British Columbia og Alberta eller Commission d’accàs à l’information i provinsen Quebec, alt efter hvad der er relevant.
10.SÆRLIGT FOR PERSONER BOSIDDENDE I USA
Dette afsnit indeholder yderligere oplysninger, der udelukkende gælder for personer, der er bosiddende i USA.
Hvilke personoplysninger indsamler vi? Afsnit 4 i fortrolighedserklæringen beskriver de kategorier af personoplysninger, vi har indsamlet fra forbrugere inden for de seneste 12 måneder. Bemærk, at dette omfatter følgende typer af “personoplysninger”, som er beskrevet i henhold til lovgivningen i Californien:
•Identifikatorer og personoplysninger angivet i Consumer Records Statute, herunder IP-adresse, interne unikke identifikatorer
•Kommercielle oplysninger, såsom høreapparater og tjenester, du har købt, fået eller overvejet
•Oplysninger om lyd eller elektroniske, visuelle eller lignende oplysninger, såsom ændringer af høreapparater, der foretages via appen, eller lydmiljødata fra høreapparater
•Følsomme personoplysninger, såsom de sundhedsrelaterede data, der er beskrevet nedenfor
•Geolokationsdata – du kan få appen til at registrere din placering (bemærk, at det kun bruges til at parre dine høreapparater, og du kan deaktivere parringen når som helst i din enheds indstillinger)
•Oplysninger om internetaktiviteter eller andre elektroniske netværksaktiviteter, herunder men ikke begrænset til oplysninger om din interaktion med appen og dine høreapparater, som beskrevet ovenfor
•Oplysninger, der er udledt af ovenstående oplysninger.
Kilder til personoplysninger. Vi indhenter de personoplysninger, der er beskrevet i denne fortrolighedserklæring, a) direkte fra dig, b) fra dine høreapparater, din mobilenhed og dine interaktioner med vores app og c) fra tredjeparter, herunder hørespecialister, operativsystemer og platforme.
Brug af personoplysninger. Afsnit 4 i fortrolighedserklæringen beskriver de forretningsmæssige og kommercielle formål, som vi indsamler personoplysninger til, og hvordan vi bruger personoplysninger.
Videregivelse af personoplysninger. Ingen målrettet reklame. Afsnit 5 i fortrolighedserklæringen beskriver de kategorier af tredjeparter (behandlere), som vi deler personoplysninger med. Bemærk:
•Alle personoplysninger kan videregives til et forretningsmæssigt formål: Vi videregiver alle eller stort set alle de personoplysninger, der er beskrevet i denne fortrolighedserklæring, til alle kategorier af tredjeparter, der er angivet i denne fortrolighedserklæring, med henblik på vores forretningsmæssige formål.
•Intet “salg” af personoplysninger eller målrettet reklame. Vi “sælger” ikke personoplysninger som defineret i USA’s databeskyttelseslovgivning. Vi deler heller ikke personoplysninger med henblik på målrettet reklame. Vi tillader heller ikke, at tredjeparter målretter annoncer mod dig, mens du bruger appen, baseret på din aktivitet over tid og på tværs af forskellige websteder eller onlinetjenester.
Dine rettigheder til privatlivets fred. Du kan udøve de rettigheder, der er anført i afsnit 8 i fortrolighedserklæringen. For at udøve dine rettigheder kan du kontakte os på følgende måde:
•Send en e-mail til os på privacy@wsa.com
•Ring til os på +1 888 857 5754
Personer, der er bosiddende i visse amerikanske stater, kan vælge at udøve deres rettigheder selv, eller at få en befuldmægtiget agent til at indgive anmodninger på deres vegne. Hvis du bruger en befuldmægtiget agent, vil vi muligvis verificere din identitet, din agents identitet, din agents ret til at handle på dine vegne eller enhver anden oplysning i det omfang, det er tilladt ved lov.
I visse amerikanske stater kan du have ret til at klage over vores svar på dine anmodninger om udøvelse af dine rettigheder. Hvis det er tilfældet, vil vi i vores svar på din anmodning informere dig om, hvordan du kan udøve din ret til at klage.
11.SÆRLIGT FOR PERSONER BOSIDDENDE I FOLKEREPUBLIKKEN KINA
Hvis du er bosiddende i Folkerepublikken Kina (PRC), og du har spørgsmål, bekymringer eller klager vedrørende denne fortrolighedserklæring eller vores behandling af personoplysninger, kan du kontakte os på: customerservice.shil@wsa.com.
Vi bekræfter modtagelsen af og undersøger alle gyldige anmodninger omgående. Vi bestræber os typisk på at give et fyldestgørende svar inden for 15 arbejdsdage efter verifikation af din identitet, medmindre andet er påkrævet ved lov. For klager, der involverer følsomme personoplysninger eller grænseoverskridende dataoverførsler, kan behandlingstiden være længere. I sådanne tilfælde vil vi underrette dig om forsinkelsen og årsagerne hertil ved hjælp af de kontaktoplysninger, du har oplyst.
12.SÆRLIGT FOR PERSONER BOSIDDENDE I INDIEN
Hvis du er bosiddende i Indien, har du ret til at indgive en klage til os om enhver handling eller undladelse vedrørende opfyldelsen af vores forpligtelser eller udøvelsen af dine rettigheder i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning.
Hvis du har en bekymring eller klage, skal du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis kontaktoplysninger findes i afsnit 3 i denne fortrolighedserklæring. Vi bestræber os på at løse og besvare alle sådanne anmodninger inden for 30 dage.
Hvis du ikke er tilfreds med resultatet af din klage til os, har du ret til at gå videre med sagen og indgive en klage til den indiske databeskyttelsesmyndighed i overensstemmelse med gældende lovgivning.
